IVECO

Skandinaviske Iveco forhandlere

Iveco kontaktede os med et ønske om at tilbyde skandinaviske Iveco forhandlere en hjemmesideløsning, hvor de let kunne styre indhold centralt.

Vi byggede et WordPress Multisite, der kombinerer alle forhandlerhjemmesider og gør det muligt at sende indhold ud til specifikke forhandlere fra centralt kontrolpanel.

Features:

  • WordPress Multisite CMS
  • Custom Theme
  • Flere sprog
  • Central styring af indhold
  • Kampagner
  • Modelkatalog
  • Kontaktpersoner
  • Åbningstidssystem

Multisite

Central styring af alle hjemmesider

Med en WordPress Multisite-løsninger er alle forhandlersider samlet i ét master-kontrolpanel med mulighed for superadsministratorer i et lag over klassiske sideadministratorer.

Som superadministrator er der mulighed for, at oprette bilmodeller og kampagner, og sende indholdet direkte ud til forhandlerens hjemmeside, så de nyeste og korrekte oplysninger altid er repræsenteret på de mange forhandlersider.

Systemet er bygger op med alle de skandinaviske sprog.

Kampagner

Lokale og nationale kampagner

Kampagner skaber nyt og dynamisk indhold der hele tiden giver brugeren en nyhedsværdi.

Vi har udviklet en kampagnesektion med mulighed for, at sende kampagner ud til alle forhandlersider fra centralt hånd, men også med mulighed for, at en forhandler kan oprette sine egne lokale kampagner.

Kampagner kan let layoutes til lige det tekst-, billede-, og videoindhold, der følger med kampagnen via Gutenberg editor.

Kampagner er en god måde at tiltrække trafik fra bl.a. sociale medier og avisannoncer.

Modeller

Modelkatalog

Når en ny bil kommer på markedet og der er behov for at oprette en model eller ændre en eksisterende, er det vigtigt at oplysningerne er korrekte og opdaterede på tværs af alle forhandleres hjemmeside.

Med en central indholdsstyring er det netop muligt at sende nye modeller ud til de rigtige forhandlere og differentiere hvert enkelt modelkatalog på forhandlersiderne, så de matcher det udvalg forhandleren tilbyder.

Fuld integreret med Gutenberg editor for frit indholdslayout med billeder, video og tekster til hver enkel bilmodel.

“Book Prøvetur”-knap gør det enkelt for kunden at starte rejsen mod køb af en ny kasse- eller lastbil hos den lokale bilforhandler.

Call to action

Kontakter, åbningstider og Hubspot

“Sæt ansigt på medarbejderen” er gjort enkelt med central styring af kontaktpersoner hos den lokale forhandler. Kontakter matches med indhold og afdeling så de rette kontaktpersoner dukker frem når man ser indhold, der matcher.

Udviklet med åbningstidssystem og lukke- og helldigdagssystem der gør det let for den enkelte forhandler at rette åbningstider, oprette specielle åbningstider for forskellige afdelinger og angive særlige lukkedage.

Integreret med Hubspot CRM samler alle formularhenvendelser og laver leads til den lokale forhandler.